Planlægning

Arbejdstegning til Fremo-moduler for Sæby jernbanestation i H0

Mit overordnede mål med min hobby er at lave så god en kopi af virkeligheden som jeg kan. Når det kommer til håndværket - at lave moduler der er i vinkel, at lave transportkasser der kan holde, at lægge sporene så godt og præcist at driften kan afvikles uden problemer, at elektronikken bliver pålidelig osv. - så er målet også her, at jeg vil gøre det så godt som mine evner rækker til. Min filosofi er, at hvis jeg skal bruge så meget af min fritid på min hobby, så vil jeg også være tilfreds med resultatet - ellers kasserer jeg skidtet. Og faktisk tager det ikke væsentlig længere tid at være omhyggelig. Den store forskel er, at når man tager tingene i brug, så oplever man nydelse og "faglig stolthed" ved noget der bare spiller - fremfor konstante skuffelser over noget man har hastet igennem. Der er ikke noget værre, end at næsten alle tog afsporer et bestemt sted på et modul, at en bestemt sporskiftetunge aldrig lægger helt tæt til eller en samling med et fremmed modul altid gaber, fordi gavlen på ens eget modul ikke er helt i vinkel.

Men det er alt sammen en lang læreproces, så det er med vilje, at jeg skriver "som mine evner rækker til". Jeg har selv lavet meget undervejs, som jeg var tilfreds med en periode, men som jeg droppede senere, da jeg havde lært mere og følte jeg kunne gøre det bedre med den nye viden. Og jeg lærer stadig.

Alt det var egentlig blot for at reklamere lidt for planlægning. Det er vigtigt at gøre sig umage, og det kan ikke gøres uden planlægning - planlægning har i mit tilfælde endda kunnet kompensere lidt for manglende evner.

Informationskilder
Min planlægning til opbygning af Sæby jernbanestation startede med indsamling af billedmateriale på internettet og Sæby Museum. Gennem mine kontakter i Fremo og fora på internettet har jeg fået kontakt til folk, som har udnyttet muligheden for at tage billeder af Aalborg Privatbaner og Sæby jernbanestation, mens det stadig eksisterede. Jeg har aldrig selv set banerne i drift, men f.eks. består flere bygninger med relation til banerne stadig. Det betyder, at jeg bla. har kunnet opmåle toldboden, der er busstation idag. Andre bygningers dimensioner kan udregnes ved at tælle mursten på billeder.

For at kunne kortlægge længde, bredde og vinkler på sporene samt bygningernes placering på stationsterrænet har jeg gjort brug af www.flyfotoarkivet.dk, hvor der er adgang til luftfotos af bla. Nordjylland fra forskellige tidspunkter fra 1944 og frem til nu.

Arbejdstegninger
Når tilstrækkelig information er samlet, skal der laves arbejdstegninger til modulerne. Udfra luftfotos har jeg fundet frem til, at min model af Sæby stationsterræn kan laves med moduler på 600mm i bredden og en samlet længde på 5,12m. Slagteribygningen, som jeg gerne vil have med, rager lidt ud, så her vil jeg lave et sidemodul at sætte på hovedmodulerne. Det samme gælder havnebanen, som afgrener i den sydlige ende: her laver jeg et trekantet modul, som også sættes på siden af hovedmodulerne.

Et vigtigt værktøj i planlægningen er et CAD-program til at lave målfaste tegninger med. Håndlavede tegninger kan bestemt også bruges, men da jeg ændrer tegningerne mange gange undervejs, synes jeg det er langt det nemmeste at bruge PCen. Alle stykker til alle moduler samt finérplader tegnes i 1:1, så CAD-programmet bruger jeg også til at fordele stykkerne hensigtsmæssigt på pladerne, før de skal saves ud. Det betyder, at jeg på forhånd ved, hvor meget plade jeg skal bestille, og hvordan det udnyttes bedst, så jeg undgår for meget spild. Allerede her sikrer jeg mig, at årene i det yderste lag finér på modulsiderne ligger på langs - så tager modulerne sig bedst ud.

Med CAD-programmet kan jeg eksperimentere med længden på de enkelte moduler. Et vigtigt krav er, at der ikke må være samlinger, hvor der skal ligge sporskifter, og det er en fordel, hvis de fleste moduler har samme dimensioner. Det sidste er af hensyn til samling i lære og pakning for transport.

På min arbejdstegningen tegner jeg sveller ind flere steder. Det giver mig den fordel, at jeg kan få dem lagt præcist i kurver og under sporskifter, så resultatet kommer til at se rigtigt ud.

I højre side af tegningen her på siden har jeg skitseret den opstilling med X-ben, som jeg vil afprøve. I skrivende stund har jeg ikke besluttet, om det bliver den endelige løsning, eller om jeg skal bruge en mere traditionel løsning med firkantede ben lavet i aluminium.