Sporlægning - sporskifter

For langt de fleste MJ-folk er sporet ikke det, man bruger mest tid på. Man køber som regel spor og sporskifter færdiglavet og monterer det på sit anlæg, så man hurtigt kan komme igang med at lave landskabet. For mig er sporet blevet lige så vigtigt som alt andet, og da jeg laver en model af virkeligheden, så skal sporets opbygning også være i overensstemmelse med forbilledet. Det betyder, at svellerne skal have den korrekte dimension og indbyrdes afstand og skinnerne skal have et passende spinkelt profil, som jeg har skrevet om i en tidligere artikel. Men det betyder også, at jeg tilstræber, at sporskifterne er en model af de sporskifter, der lå på Sæby station.

Jeg har forsøgt at eftergøre detaljer, som bla. hvordan sporskiftetømmeret var placeret under sporskiftet, at der er brugt langplader, at hjertestykket er opbygget af skinneprofil fremfor støbt, hvordan trækket er opbygget og monteret osv. Alt sammen detaljer der er med til at gøre min model mere korrekt og spændende at se på.

For at kunne lave en model af et typisk sporskifte hos Aalborg Privatbaner og på Sæby jernbanestation, har jeg studeret gamle billeder fra Sæby og andre stationer på Aalborg Privatbaners strækninger. Af en lidelsesfælle i Fremo har jeg desuden fået billeder af et originalt privatbanesporskifte fra 1925, der ligger i Handest på MHVJ, og som viser flere af de detaljer, som er vigtige for mig at have med i min model.

At bygge sine egne sporskifter kan virke som en uoverskuelig opgave, da det er kritisk for problemfri drift, at alle mål er overholdt. Imidlertid er der god hjælp at hente for de, der gerne vil prøve at bygge sporskifter, men helst vil benytte et velafprøvet koncept. Firmaet FastTracks sælger færdige skabeloner fræset i aluminium samt fiksturer til at fastholde skinnestykker og sikre korrekte vinkler ved bearbejdning. Hvordan man bygger et sporskifte med Fast Tracks fiksturer kan du se i 12 videoer på Youtube. Fast Tracks sælger iøvrigt også alt andet, der er nødvendigt, for at man kan håndbygge sine spor.

Da jeg har behov for at bygge sporskifter i vinkler, som ikke er i Fast Tracks faste sortiment, og da svellerne skal ligge anderledes på min model i forhold til deres fiksturer, så har jeg valgt at bygge mine sporskifter uden brug af fiksturer.

Generelt

  • Under arbejdet med at bygge sporskifter er det meget vigtigt hele tiden at checke mål og tolerancer - overholdes de ikke, vil sporskiftet virke dårligt eller slet ikke! I den gren af Fremo, som jeg tilhører, benyttes i stigende grad hjul efter den amerikanske RP25-norm, hvis standardmål er sat af NMRA. Målene overholdes og eftervises nemt ved at benytte en såkaldt NMRA-lære, der kan købes flere stedet på nettet - den anviser alle mål for både spor, sporskifter, hjul og fritrumsprofil mm. I denne video forklares hvordan læren bruges.
  • Udover læren er det også en god hjælp at have en vogn eller løs buggy med korrekt justerede RP25-hjul til at teste, om sporskiftet fungerer efter hensigten. Her er det især problemfri kørsel gennem hjertestykket, der er vigtigt at teste.
  • Alle steder som skal loddes, skal være rengjorte og derefter fortinnet med brug af loddevand. Brug ikke for meget tin - man kan evt skære en lille stump tin af og lægge den på det rengjorte loddested, der i forvejen er fugtet med loddevand. Herefter fordeles loddetinnet ud over loddestedet med den varme loddekolbe.

I teksten herunder taler jeg om hjertestykke, tvangsskinner osv. Det er blot nogle af de enkeltdele, som et sporskifte består af, så for at gøre det hele lidt mere overskueligt, vil jeg starte med at give et overblik over anatomien for et sporskifte vha. af nedenstående billede.

Et sporskiftes anatomi beskrevet i et billede med navnene på dets enkelte dele. Hjertespids og vingeskinner kaldes tilsammen et hjertestykke, mens tunger og sideskinner tilsammen kaldes et tungeparti.

Sporskiftetungerne er de bevægelige skinnestykker, som har til opgave at styre det rullende materiel ind på enten det rette spor eller det afvigende spor. Hjertestykket består af hjertespidsen og de to vingeskinner. Tvangsskinnerne har til opgave at forhindre afsporing i hjertestykket ved at holde en aksels ene hjul væk fra spormidten, så det modstående hjul kommer på rette side af hjertespidsen. I model skal hjertestykket være elektrisk isoleret fra resten af sporskiftet, da polariteten af det skal kunne skiftes alt efter hvilken stilling sporet står i.

Tegning

Skinnestykker til et sporskifte tilpasses ved hjælp af en målfast tegning. Tegning viser også, hvor placeringen af knækkene for det rette stykke af tungen og sideskinnen for det afvigende spor skal laves.
  • Sporskiftet tegnes komplet med sveller.
  • Den krumme tunge er ret det første stykke, derefter buet. Den krumme sideskinne skal have et knæk foran spidsen af tungen, derefter et ret stykke svarende til tungernes rette stykke, inden den buer.

Tilpasse skinnestykker

  • Hjertestykket. Skinnestykke slibes til i den ene ende i korrekt vinkel - gøres nemmest på roterende slibesten og afsluttes med fintandet fil. Kontrollér vinkel undervejs vha. lære.
  • Vingeskinner bøjes til - kontrollér korrekt vinkel ift. tegning. Fjern en lille trekant af foden for at få et skarpt knæk.
  • Fjerne fod på indersiden af hovedskinnerne mellem de to sveller, hvor trækstænger loddes til tungerne
  • Tilpasse tvangsskinner - yderste millimeter af hovedet bøjes en smule. Lod to fortinnede messingstrimler under hver tvangsskinne - disse bruges til at lodde tvangsskinnerne til hovedskinnerne
  • Tilpasse strimler af messingplade til plader under hjertestykke og tunger.
  • Glidestole til montage på langplader laves af 1,5mm bred og 0,25mm tyk fortinnet messingstrimmel, der afpasses individuelt i længden afhængig af placering
  • Tungerne tilpasses først når hovedskinner og vingeskinner er samlet.
    • Tungernes code 40 del tilpasses i hånden med fintandet fil, hvorefter hovedet på tungernes inderside files til, så hjul ikke klemmes.
    • Tungernes code 55 del tilpasses: hoved og krop fjernes i de yderste 5mm i den ene ende og files til, så kun foden er tilbage. Her skal code 40 delen loddes på, så kontrollér med et stykke code 40 at skinneoverkanterne vil flugte.
    • Lod tungernes to skinnestykker sammen i lære. Læren kan være en bøgepind med to fræsede spor i forlængelse af hinanden. Der laves en dybdeforskel på de to spor, som svarer til forskellen i højden på en code 40 og en code 55 skinne. Når de to dele til tungen er tilpasset, som beskrevet ovenfor, vil code 40 stykket kunne placeres ovenpå det overskydende fod på code 55 stykket og toppen af de to skinnestykker vil flugte. Fortin de to skinnestykker, hvor de skal forbindes, placér dem korrekt i læren (så toppen og den ene side af skinnehovederne flugter) og varm op med loddekolben - dermed er en tunge klar til montering. Bemærk, at skinnehovederne på de to skinnestykker skal flugte den side af tungerne, der vender mod midten af sporet. Det betyder, at der skal laves en "venstre tunge" og en "højre tunge".

Forberede samling

  • Hovedskinner afkortes og fod files væk ved svellemellemrum hvor trækstang til tungen kommer til at sidde
  • Lav glidestole af 0,25mm Plastcard. Der laves først strimler med en bredde på 2,0mm, som derefter opdeles i 5mm lange stykker. Disse stykker træder i stedet for underlagspladerne og skal ligge under både hovedskinne og tunge. Herefter laves en strimmel med en bredde på 1,5mm, som opdeles i 2,6mm stykker. Sidstnævnte limes ovenpå de 5mm lange stykker, så den kommer til at ligge under tungen og blot støder op til hovedskinnen. Efter limen er hærdet, afsluttes med en let slibning af glidestolenes øverste flade med sandpapir korn 1200, så tungernes vandring ikke hindres af ujævnheder.
Tungeparti med langplader og glidestole
Tungeparti med langplader og glidestole. Tungerne er lavet med skinne code 40 for at imitere virkelighedens tungeprofil, som er lavere end det normale skinneprofil.

Samling
Når jeg skal samle et sporskifte, bruger jeg en målfast tegning som skabelon - tegningen tapes til en finerplade. Derefter monterer jeg fortinnede messingstrimler strategiske steder på tegningen - på dem loddes skinnestykkerne fast, hvorved jeg ender op med et samlet sporskifte uden sveller, som kan løftes af tegningen og placeres på modulet. Efter spigring afloddes messingstrimlerne.

  • Tegning tapes til en plan finerplade.
  • Skinnerne skal loddes på fortinnede messingstrimler, der nu skal placeres strategisk og i mellemrummet mellem to sveller og fastgøres. Strimlerne skal kunne holde formen på sporskiftet, når det løftes af tegningen.
  • Den rette hovedskinne placeres på tegningen under hensyntagen til, at den del af foden, der er filet væk, skal være i svellemellemrummet, hvor trækstangen til tungen bliver placeret
  • Den krumme hovedskinne placeres på tegningen under hensyntagen til, at den del af foden, der er filet væk, skal være i svellemellemrummet, hvor trækstangen til tungen bliver placeret
  • Langplader placeres under de to hovedskinner og loddes fast
  • Glidestole på langplader tilpasses i længden, placeres over en svelle og loddes fast
  • Den rette vingeskinne monteres i korrekt afstand til den rette hovedskinne. Check "Tracks"-målet med NMRA-læren
  • Den krumme vingeskinne monteres i korrekt afstand til den krumme hovedskinne. Check "Tracks"-målet med NMRA-læren - da det er et krumt sporstykke skal afstanden være størst mulig, men indenfor tolerancen
  • Pladen under hjertestykket placeres og fastloddes til vingeskinnerne
  • Tungerne skal nu tilpasses og monteres, så der er mellemrum til hjertestykket. Dette mellemrum skal isolere hjertestykket elektrisk fra tungen, så polarisering af hjertestykket kan ske uden kortslutning
    • Den rette tunge placeres med samlingen på rette sted ifht. tegningen og afkortes i begge ender. Derefter files tungespidsen til med en fintandet fil: dens yderside skal ligge korrekt til hovedskinnen, så her tilpasses både skinnefod og -hoved. På indersiden tilpasses kun skinnehovedet, så der dannes glidende overgang til hovedskinnens skinnehoved
    • Den krumme tunge tilpasses i formen, placeres med samlingen på rette sted ifht. tegningen og afkortes i begge ender. Herefter tilpasses tungespidsen på samme måde som beskrevet for den rette tunge.
    • Tungerne loddes til de to af langpladernes glidestole, der er tættest på hjertestykket
  • Hjertespidsen placeres korrekt i forhold til de to hovedskinner. Check "Flangeways"-målet med NMRA-læren og test med en vogn eller buggy, inden hjertespidsen fikseres med tape og loddes til pladen under hjertestykket. Herefter loddes det også til messingstrimlen bag hjertestykket
  • Tvangsskinner loddes til hovedskinnerne. Check "Flangeways"-målet med NMRA-læren
  • Hele sporskiftet løftes fri af tegningen og vendes på hovedet.
  • Messingtråd til træk loddes vinkelret på tungernes underside

Hermed er sporskiftet klar til at få monteret forbindelsen mellem tunge og det mekaniske træk samt ledninger til kørestrøm.

Montage af forbindelse til mekanisk træk samt ledninger til kørestrøm
Inden montage af sporskiftet skal der bores huller i modulet til de ledninger, der forsyner sporskiftet med kørestrøm og muliggør polarisering af hjertestykket. Desuden skal der bores huller i modulet til de messingtråde, der skal bruges til at stille sporskiftets tunger.

  • Placér sporskiftet på sporskiftetømmeret og markér på modulet hvor huller til ledninger skal bores i modulet. Ledningerne skal loddes på under langpladerne og hjertestykket, så placeringen skal være centreret under hver plade og passe med et svellemellemrum
  • Ved markeringerne bores først 4mm ned i modulets topplade med et 5mm bor (eller mindre - afhængig af svelleafstanden), og derefter resten af vejen med et bor en anelse større i diameter end ledningens tykkelse. Derved får hullet nærmest en tragtform, som gør det muligt at finjustere placeringen af sporskiftet, selv om der er loddet ledninger på langplader og hjertestykke
  • Sæt også mærker på modulet under hver tunge udfor det sted, hvor vi filede lidt af foden væk på sporskiftets hovedskinner. Når markeringerne sættes, skal tungerne være lagt til hovedskinnerne, og desuden skal markeringerne placeres midt mellem de to sveller
  • Ved markeringerne bores et hul gennem toppladen med et 5mm bor. Brug derefter boremaskinen som fræser og udvid hullet, så er der god plads til at bevæge tungerne fra side til side - lav hellere hullet lidt for stort end lidt for lille. Inden ballasten lægges, vil størstedelen af hullet alligevel blive afdækket med tynde strimler finer, så kun en sprække er tilbage, som trækkets messingtråde kan bevæge sig i.
Messingstænger loddet under tunger.

Forbindelsen mellem tungerne og det mekaniske træk består af 50mm lange stykker messingtråd, der har en diameter på 1mm. Hver tråd loddes på under tungen, så den kan stikke vinkelret ned og passere gennem det hul i modulet, som gør det muligt at forbinde til det mekaniske træk, der vil blive placeret på modulets underside.

Messingtrådene loddes på tungerne udfor det sted, hvor vi tidligere fjernede et stykke af hovedskinnernes fod.

  • Afkort to messingtråde à 50mm og 1mm i diameter
  • Med en fintandet fil tilspidses den ene ende på to modstående sider, så der dannes en stump spids, hvor tippens bredde er den samme som bredden af tungens fod
  • Den tildannede tip af messingtråden samt loddestedet på undersiden af hver tunge fortinnes
  • Messingtråden placeres i korrekt vinkel på loddestedet på tungen og stedet varmes med loddekolben
  • Træk og vrik nu forsigtigt med de påloddede messingtråde i skinnens længderetning - det skal bevirke, at skinnen bøjer med. Selve samlingen må ikke give efter, for så er lodningen for dårlig og skal laves om

Det skal retfærdigvis siges, at jeg i skrivende stund ikke er 100% sikker på, at den beskrevne metode til fastgørelse af messingtråd til tungerne er tilstrækkelig holdbar i længden. Men jeg har valgt at give det et forsøg, da det er den mest diskrete måde at lave trækket på. [Efterskrift februar 2020: Jeg har nu haft Sæby station med til flere træf, og kun to tunger har givet mig problemer - årsagen var en dårlig lodning. Så metoden er holdbar også i længden, hvis lodningerne laves korrekt.]

Ledninger til kørestrøm loddet under langpladerne. Tilsvarende er en ledning til polarisering af hjertestykket loddet på pladen under hjertestykket.

Ledninger til kørestrøm lodder jeg på under langplader og hjertestykke. Det sikrer, at ledningerne er helt skjulte, når der senere kommer ballast mellem svellerne. Ledningerne trækkes under montage ned gennem huller i modulet til dets underside, hvor de forbindes - men mere om det i en anden artikel.

  • Klip nogle 0,5mm ledninger i passende længde - der skal bruges 3 stk. Jeg bruger konsekvent ledninger med hvid isolering til sporets "venstre" skinne og ledninger med rød isolering til sporets "højre" skinne. Til hjertestykket bruger jeg brun ledning. Farvevalget er tilfældigt, men det gør det nemmere at trække kørestrømmen korrekt, når det elektriske skal færdiggøres.
  • Afisolér 10mm i den ene ende, fortin det afisolerede stykke og buk de yderste 5mm i en 90 graders vinkel
  • Markér på undersiden af langpladerne og hjertestykket hvor ledningerne skal forbindes
  • Lige ved siden af markeringen sliber jeg et lille område med sandpapir korn 1000, giver det en dråbe loddevand og fortinner
  • Placér nu den fortinnede ende af ledningen på loddestedet, så resten af ledningen stikker op fra markeringen. Opvarm tinnet med loddekolben og check derefter, om lodningen er god. Dette gøres for alle tre ledninger, så det nu er muligt at føre strøm til begge langplader og til hjertestykket.

Hermed er sporskiftet klar til at blive monteret på et modul.

Montage på modul
Under arbejdet med at spigre sporskiftet fast til svellerne, skal man efterprøve tolerancerne ofte undervejs og korrigere, så man sikrer, at spigringen ikke afstedkommer en skævvridning af sporskiftet. Selv om det ikke nævnes, tages det for givet, at der lægges underlagsplader under skinnerne inden fastspigring. Hvor en skinne ligger skråt på en svelle, skal underlagspladen følge skinnen og derfor også ligge skråt på svellen.

Det skal nævnes, at nedenstående er et bud på en rækkefølge for spigring af et sporskifte - det kan gøres anderledes, men typisk er det nemmest at fastspigre den rette del først, og derefter den krumme del.

  • Ledningerne til langplader og hjertestykke stikkes ned i de forberedte huller i modulets topplade
  • Træk forsigtigt i ledningerne fra undersiden af modulet, så sporskiftet langsomt sænkes på plads. Vær opmærksom på at messingtrådene under tungerne rammer deres huller, så tungerne ikke tager skade. Lige inden sporskiftet rammer svellerne, oplever man ofte, at ledningerne kiler sig fast, fordi deres placering ikke helt flugter med hullerne i toppladen. Dette kan afhjælpes ved forsigtigt at bøje ledningerne med en tang, men hvis det ikke er nok, må man tage sporskiftet op igen og justere placeringen af ledningerne under langplader og/eller hjertestykke
  • Når sporskiftet er lagt tilrette på svellerne, sikres det ved finjustering, at den rette hovedskinne flugter med svelleenderne
  • Begge langplader og pladen under hjertestykket fastspigres
  • Den rette hovedskinne fastspigres fra langpladen og bagud mod hjertestykket, samt foran tungespidsen
  • Den rette tunge og tilhørende vingeskinne fastspigres på stykket mellem langplade og pladen under hjertestykket
  • Den krumme hovedskinne fastspigres fra langpladen og bagud mod hjertestykket, samt foran tungespidsen
  • Den krumme tunge og tilhørende vingeskinne fastspigres på stykket mellem langplade og pladen under hjertestykket
  • Glidestole lægges tilrette under hovedskinnerne og fastspigres
  • Skinnestykkerne fra pladen under hjertestykket og væk fra hjertestykket fastspigres
  • Messingstrimler afloddes. For at undgå, at man smelter underlagspladerne, er det en fordel at trykke på messingstrimlerne med en lille tang tæt på skinnen, mens deres fortinning opvarmes i sikker afstand fra underlagspladerne.

Mekanisk træk
For at kunne stille sporskiftet, er det nødvendig at lave et mekanisk træk. Dette kan derefter stilles mekanisk vha. trækstænger, der er tilgængelige i siden af modulet, eller man kan montere elektriske sporskiftedrev, der styres via en pult. Da modellen af Sæby jernbanestation er over 5m lang, er det under et træf skønnest at kunne betjene alle sporskifter fra eet sted vha. en pult, fremfor at skulle gå frem og tilbage for at stille alle sporskifter mekanisk. Derfor har jeg besluttet at benytte elektriske sporskiftedrev - og valget er faldet på Hoffmann-drev pga. størrelse og fleksibilitet mht. montering. Men her skal det handle om det mekaniske træk på undersiden af modulet, som står i direkte forbindelse med sporskiftet.

Trækket består af en base og monteringsbeslag i polystyren og en bevægelig del i printplade og messing. For at aktivere trækket har jeg valgt at lodde en lille stump code 100 skinne på printpladestrimlen. I skinnestykket er boret et hul, så printpladestrimlen kan forskydes med et stykke pianotråd eller lignende stukket gennem hullet.

Basis for trækket består af et rektangulært stykke polystyren med en tykkelse på 3mm - de ydre mål er 22mm x 57,5mm. Deri er fræset et spor i hele basens længde - sporet er 1,6mm dybt og 6,1mm bredt. Centreret i dette spor er der fræset et aflangt hul med et 4mm bor og en længde på 22,5mm. I det fræsede spor er der plads til en strimmel printplade, som er 1,5mm tyk og har kobberbelægning på begge flader - længden af strimlen er 54,5mm. I strimlen er boret to huller, hvori der er monteret to små messingrør, som er loddet fast til de to kobbersider af printpladen - hullerne er boret med en indbyrdes centerafstand på 14,5mm og deres center 20mm fra enden af printpladestrimlen. Messingrørenes ene ende er plan med printpladens forside, mens den anden rager 10mm op over printpladens bagside. Messingrørene har en indre diameter på 1mm, som gør at messingtrådene, der er loddet fast under sporskiftetungerne, lige netop kan gå ned i messingrørene.

Til at holde det hele på plads er der fræset to beslag pr. træk. Beslagene er rektangulære stykker polystyren med målene 22mm x 8mm x 3mm, hvori der er boret to huller med en diameter på 3mm. Hullerne er boret med centeret 4mm fra enderne og 4mm ind fra siden. Tilsvarende er der boret Ø4mm huller i trækkets basis 4mm ind fra siden og 4mm ind fra enden - 4 huller i alt.

Sådan tilpasses basen

Basen for det mekaniske træk, som består af en fræset polystyrenplade, hvor der bla. er fræset spor som leje til den bevægelige del. Ved siden af ligger de tilhørende monteringsbeslag.
  • Tilpas et stykke polystyren med en tykkelse på 3mm - de ydre mål skal være 22mm x 57,5mm
  • I hele stykkets længde fræses et 1,6mm dybt spor, der er 6,1mm bredt. Sporet skal være centreret
  • Midt i sporet fræses et spor til den bevægelige dels to messingrør. Dette spor laves med et 4mm bor og skal have en længde på 22,5mm - det skal være centreret i både bredde- og længderetning i forhold til det første spor. Desuden skal dette spor være fræset helt igennem pladen
  • Til sidst bores et Ø3mm hul i hvert hjørne - 4mm ind fra enden og 4mm ind fra siden

For at fastholde basen og forhindre trækket i at falde nedenud af modulet laver jeg to beslag med huller i, så de kan bruges til montering af hele det mekaniske træk under modulet.

Sådan laves beslagene:

  • Af et stykke 3mm tykt polystyren fræses to stykker på 22mm x 8mm
  • I begge stykker bores to huller Ø3mm. De bores i den langsgående midterakse, 4mm fra hver ende

Sådan tilpasses den bevægelige del

Den bevægelige del af det mekaniske træk, som består af en fræset printplade, to messingrør og en skinnestump.
  • Lav en strimmel printplade med en bredde på 6mm og en længde på 54,5mm - jeg har brugt en CNC-fræser til det, men man kan også bruge en almindelig Proxxon-fræser eller få den lavet ude i byen
  • Lav to stykker messingrør: længde 15mm, indre diameter 1mm og ydre diameter 2mm. Længden afhænger af tykkelsen på modulets topplade. Her bruger jeg 12mm tykke poppelfiner-plader, og med tykkelsen på printpladestrimlen og basis til trækket vil en længde på 15mm sikre, at messingrørene ikke stikker ovenud af toppladen efter trækket er monteret
  • Bor to huller Ø2mm i printpladestrimlens langsgående midterlinje - hvert hul 7,25mm fra strimlens midte, således at der er en indbyrdes afstand mellem hullernes centrum på 14,5mm.
  • Med en fil fjernes en smal stribe af kobberet bort tæt på det ene hul på begge sider af printpladestrimlen. Dette gøres for at undgå, at der opstår en kortslutning mellem de to skinner, når trækket monteres
  • Læg printpladestrimlen på et varmefast underlag, placér et messingrør i hvert hul, og lod dem fast til strimlen. Husk at bruge loddevand og at sikre dig, at messingrørene stikker lodret op fra printpladestrimlen
  • Vend nu det hele om og lod på samme måde omkring messingrørene til printpladestrimlen på modsatte side
  • Til sidst loddes et stykke code 100 skinne på 10mm fast på den side af printpladestrimlen, hvor messingrørenes ender flugter med printpladens overflade. Skinnestumpen loddes fast mellem det ene hul og området, hvor kobberet er filet bort
Det mekaniske træk er her fuldt monteret med Hoffmann-drev og messingtråd, der kan dreje om sit pivotpunkt. Fjederen er her ret hård, så for at skåne lodningen mellem trækstang og tunge, vil jeg anbefale at udforme fjederen med loop for mere elasticitet.

Nu kan hele det mekaniske træk monteres under modulet og fastgøres ved hjælp af de to beslag. Jeg bruger som sagt Hoffmann sporskiftedrev til modellen af Sæby jernbanestation, og til at aktivere det mekaniske træk, bruger jeg en 0,8mm messingtråd. Da drevet ikke kan placeres ideelt i alle tilfælde, får jeg brug for et pivot-punkt til messingtråden, som jeg laver med to stykker messingrør, som passer ind i hinanden. Det inderste rør er 6mm langt og dets indre diameter er 3mm, så det kan fastgøres til modulets underside med en Ø3mm skrue. Udenom sidder det ydre messingrør, som kun er 5mm langt, hvorved det kan rotere om det inderste rør. Messingtråden bukkes rundt om det yderste messingrør og fastloddes. Længden af messing tråden tilpasses i begge ender, så vandringen ved det mekaniske træk er mindst 2mm ved fuldt udslag på sporskiftemotoren, når denne er monteret.

Det beskrevne er selvfølgelig kun een ud af mange måder at lave forbindelse mellem Hoffmann-drevet og det mekaniske træk: man kan også lave messingtrådens vinkel ved pivotpunktet andet end 90 grader, hvis det passer bedre i den givne situation. En anden mulighed er at lade pivotpunktet være endepunkt for messingtråden, og lade øskenet til Hoffmann-drevet trække/skubbe vinkelret på messingtråden i et punkt mellem pivotpunktet og printpladestrimlen.

Hoffmann-drevene giver mulighed for at justere deres placering, da fastgørelsen med skruer sker gennem et længere spor fremfor et rundt hul. Derfor fastgør jeg ikke messingtråden direkte til Hoffmann-drevet, men bruger et kort stykke Ø1mm messingtråd, hvori jeg bukker et øje i den ene ende. Det øsken, der fremkommer, sætter jeg fast i Hoffmann-drevet og fører tråden til det mekaniske træk gennem dets øje. Nu kan øskenet køres op og ned ad messingtråden, så jeg ved justering af Hoffmann-drevets placering kan finjustere hvordan det skal påvirke mit sporskifte. På den måde kan jeg sikre mig, at der udøves et passende pres på den tilliggende tunge.

Mekanisk træk med pivotpunkt i den ene ende. Drevets vandring er større, end sporskiftet tillader, så messingstangen der trækkes i er formet med nogle 90 graders knæk for at give mere elasticitet.
Mekanisk træk med pivotpunkt i midten, og med ret fjeder. Fjederen er her ret hård, så for at skåne lodningen mellem trækstang og tunge, vil jeg anbefale at udforme fjederen med loop for mere elasticitet.

Til højre er afbildet to alternativer til den udformning af det mekaniske træk, som er beskrevet længere oppe i teksten. Den plads, der er tilrådighed omkring sporskiftedrevet, spiller selvfølgelig ind på, hvordan det mekaniske træk er nødt til at være udformet. Eksempelvis har der ikke været ret meget plads til siderne i det tilfælde, hvor jeg har lavet pivotpunkt i den ene ende af den stang der trækkes i. Da vandringen i drevet er ca. 4 gange så langt som nødvendigt, vil belastningen på lodningen under tungerne bilve for stor, så derfor var jeg nødt til at tilføje noget elasticitet i løsningen. Det kan man gøre ved at lave et loop på tråden - f.eks. i form af en cirkel, eller som jeg har gjort, et rektangel.

Efter at have sporskifterne i drift under et par træf, har jeg oplevet een gang, at en trækstang er hoppet af tungen. Det var på et drev, hvor fjederen ikke havde et rektangulært loop, så jeg er overbevist om, at problemet opstod pga. manglende elasticitet. Derfor vil de to drev, som jeg har monteret med en fjeder uden loop, få fjederen udskiftet til en med loop. Fremtidige drev vil udelukkende få fjeder med loop, så jeg sikrer mig nok fjedring i trækket til, at lignende situation forhåbentlig ikke gentager sig.

Artiklen her har handlet om hvordan et privatbanesporskifte kan bygges, men beskriver ikke hvordan man bygger trækket med "osten" og sporskiftelanterner. De detaljer vil jeg også have med, og jeg har planer om at bygge trækket med bevægelig "ost" og en sporskiftelanterne, der drejer når sporskiftet stilles. Sporskiftelanterner var i Sæby kun opstillet ved de sporskifter, der var del af hovedsporet - men mere om alt det i en senere artikel.

Et andet emne, der er udeladt i artiklen her, er de elektriske forbindelser til både almindelige spor og sporskifter. Det har jeg skrevet om i en særskilt artikel.